Kapitel 5: Afrunding


Dette femte kapitel i denne rapport skal ses som en opsamling, en sammenfatning og en konklusion på både denne rapport og projektet med udarbejdelsen af hjemmesiden som helhed.



Kapitlets indhold


5.1 Konklusion

5.2 Refleksion

5.3 Kilder



5.1 Konklusion


Ud fra analysen af forholdene internt og eksternt i forhold til virksomheden Karnevalsguiden ved brug af modeller udviklet af Michael Eugene Porter samt SWOT-analysemodellen, kan følgende konkluderes. Konkurrencesituationen er klart en skærpende omstændighed for hjemmesiden Karnevalsguiden.dk, idet kunder og leverandører har høj forhandlingsstyrke. Imidlertid er det langt fra en håbløs situation, da både truslen fra substituerende produkter og potentielle indtrængere er minimal, hvilket der kan drages nytte af.


Ovenstående giver en række muligheder i form af den unikke og helt uafhængige/neutrale måde, hvorpå både inspiration og information kan kommunikeres over nettet. Eksempelvis ved pengeløse samarbejder på tværs af virksomheder i branchen, brug af energiske entusiaster samt billige markedsføringstiltag, som anvendelse af Go Cards. I det lange løb kan også ses en mulighed for vækst, idet der gennem de sidste år har været en bred dansk opbakning til karnevaller som event i både indland og udland.


Som karneval gennem tiden har udviklet sig, er der i dag en række grundlæggende ting som uundgåeligt er knyttet til sådanne farverige fester. Ud fra analyserne af disse ”kerneområder” kan det konkluderes, at Karnevalsguiden.dk’s målgruppe kan indsnævres til en aldersgruppe på 18 til 40 år. Dog med utrolig flydende grænser. Inden for den målgruppe er der dog stadig et stort spænd, hvad angår anvendte browsere og IT-enheder.


Ud fra den definerede målgruppe samt de mange muligheder for virksomheden Karnevalsguiden, skal det udarbejdede website ses som vores professionelle ”konklusion” på en løsning. En løsning, hvor Karnevalsguidens realistiske muligheder og styrker design-, indholds- og strukturmæssigt er fremhævet og udnyttet.



5.2 Refleksion


Sneen faldt, frosten tog til og alt offentlig transport blev næsten opgivet. På trods af kulde og lange rejsetider og alverdens til tider komiske forhindringer lykkedes vores målsætning om at mødes hver dag for at arbejde sammen alligevel. I en gruppe, hvor seriøst arbejde og humør går hånd i hånd, er det en sand fornøjelse af møde ”på arbejde” hver dag. Derfor blev det hurtigt d. 20. december, og projektet kunne afleveres.


Da vi efterhånden har arbejdet sammen gennem en del projekter, har det på forhånd stået klart, at vi hver især har vores kernekompetencer, som vi brænder for at arbejde med. I stedet for at udføre den del af projektet, som vedrører hver vores kernekompetencer, har vi forsøgt at kanalisere denne viden videre til hinanden, så vi hver især kan gå fra projektet med rygsækken fuld af erfaringer og nye kompetencer.


Hele projektet er udarbejdet af os fire multimediedesignere som en gruppe. Ergo er selv hver en lille beslutning taget på baggrund af flertallets holdning – vi har anerkendt flertallets beslutninger. Dette har medført, at vi hver især kan have små dele af rapporten og websitet, som vi måske ikke er 100 % enige i. Dette danner dog grundlag for eksamen i januar, hvor vi hver især kan gå op og argumenteret for vores sag.


Hver en aktivitet på vores tidsplan er gennemført – men vi har en sidste delaktivitet, som vi ikke har noteret og først vil påbegynde nu, efter aflevering. Vejret tillader desværre ikke den store udendørs udklædningsfest – men vi vil holde vores egen lille indendørs karnevalsfest. Med den vil vi nyde vores resultat og fejre det gode samarbejde!


Farverige karnevalshilsner


Elin, Mayianne, Michael og Helene



5.3 Kilder


Nedenfor er samtlige anvendte kilder i forbindelse med dette projekt oplistet efter, hvornår de er brugt i rapporten. Kilde 1 angiver altså den først anvendte kilde, hvorefter efterfølgende kilder listes nedenunder med nummer 2, 3, 4 osv.


1. Poulsen, Leif: ”Brasiliens karneval hitter hos danskerne”. Rejseliv. Publiceret 03.02.09. Besøgt d. 26.11.12. Tilgængelig online: http://www.rejseliv.dk/brasiliens-karneval-hitter-hos-danskerne


2. Nyhedsbureauet Berlingske: ”80.000 besøgte karneval i København”, BT. Publiceret 28.05.12. Besøgt d. 26.11.12. Tilgængelig online: http://www.bt.dk/danmark/80.000-besoegte-karneval-i-koebenhavn


3. Bang, Knud Erik (red.): Virksomhedsøkonomi A2. Systime, 2011. 1. udgave. 1. oplag. ISBN 978 87 61602610 3.


4. Den Store Danske: ”Karneval”. Gyldendals åbne encyklopædi. Sidst redigeret 25.05.12. Besøgt d. 03.12.12. Tilgængelig online: http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Underholdning_og_spil/Forestillinger_og_forlystelser/Karneval


5. Gustafsson, Finn: ERdiagram, DTU.dk. Udgivet d. 09.10.07. Besøgt d.10.12.12. Tilgængelig online: http://www.dtu20.be/ERdiagram.pdf


6. Tromborg, Marie: ”Internetreklamer irriterer os grænseløst”, MetroXpress.dk. Publiceret d. 12.11.12. Besøgt 06.12.12. Tilgængelig online: http://www.metroxpress.dk/nyheder/internetreklamer-irriterer-os-grnselst/KOblkl!t8v1NZPQxpKVo/


7. Worm, Per: ”Titel” fra Gaffa Awards d. 6. december 2012. Bremen Teater København. Endnu ikke udgivet.


8. Gregersen, Ole og Ian Wisler-Poulsen: Usability – testmetoder til brugervenlige websites på internettet. Grafisk litteratur, 2009. 1. udgave, 1. oplag. ISBN 978 87 91171 93 2.


9. Adobe Kuler, 2012. Søgning foretaget på nøgleordet ”Carnival” d. 12.12.12. Resultater er tilgængelige online: https://kuler.adobe.com/#themes/search?term=carnival