Kapitel 6: Bilag


Af dette kapitel fremgår samtlige bilag hørende til rapporten. På hvert bilag forefindes en kort beskrivelse af deres relevans i forhold til projektet samt hvilket afsnit i rapporten de skal ses i forhold til.



Kapitlets indhold


6.1 Bilag 1 - Det tredobbelte skøn

6.2 Bilag 2 - Oprindelig tidsplan

6.3 Bilag 3 - Korrigeret tidsplan og ressourcer

6.4 Bilag 4 - Ekspertvurdering og resultater

6.5 Bilag 5 - Brugertest og resultater

6.6 Bilag 6 - Navigationsdiagram

6.7 Bilag 7 - Stylesheet.css dokumentation



6.1 Bilag 1 - Det tredobbelte skøn


For at kunne planlægge udarbejdelsen af dette projekt, har vi fundet det nødvendigt at fremstille en tidsplan. Denne har vi gennem hele projektet brugt som en tids- og kvalitetsmæssig rettesnor. Yderligere omtale af processen kan læses i afsnit 1.6 Tidsplan og udviklingsmetode. For at kunne udarbejde denne tidsplan i Microsoft Project, har vi vha. reglen om det tredobbelte skøn udregnet længden af projektets aktiviteter.


For med større sikkerhed at kunne forudsige længden af de enkelte aktiviteter, har vi gjort brug af den såkaldte Work Breakdown Structure (WBS), hvor projektets aktiviteter brydes ned til mindre delaktiviteter. Delaktiviteter og udregningerne fremgår af nedenstående tabel:


skoen

På baggrund af ovenstående udregninger bør projektet tage samlet 15,2 dage plus/minus 3,2 dage. Tager man den pessimistiske kasket på og antager, at alle aktiviteterne tager længst angivet tid, vil projektet sammenlagt tage 18,5 fulde arbejdsdage. Da der fra projektstart til aflevering er netop 18,5 dage, plus en del potentielle arbejdstimer i døgnene, anser vi udregningerne som et solidt grundlag for vores gantt-kort.



6.2 Bilag 2 - Oprindelig tidsplan


På baggrund af de teoretiske udregninger beskrevet på bilag 1, har vi vha. programmet Microsoft Project fremstillende følgende tidsplan. Længden af samtlige aktiviteter er identiske med de tidslængder der står angivet på bilag 1. Imidlertid er enkelte aktiviteter flyttet til tidligere eller senere perioder i projektet.


Planen har dog senere gennemgået en række ændringer som ses af bilag 3.


Den teoretiske plan så således ud:


foer

6.3 Bilag 3 - Korrigeret tidsplan og ressourcer


Som beskrevet på foregående bilag 2, har den teoretiske tidsplan gennemgået en række ændringer undervejs i projektet. Ændringerne vedrører både aktiviteter, hvis længde er forlænget, og uforudsete aktiviteter, som vi har indarbejdet i planen. Ændringerne beskrives yderligere under billederne af tidsplanen.


Tidsplanen er udarbejdet ud fra følgende fortløbende gruppebeslutninger:


1. Hvert gruppemedlem arbejder som minimum (gerne mere end) 7 timer pr. dag i forbindelse med projektet. Hvis ikke dette gøres mens gruppen er samlet på skolen, arbejdes de resterende timer på et andet tidspunkt i projektforløbet.


2. Weekender er på planen angivet som non-working tid. Dette skal ikke forstås som vi har slappet af og smidt projektet i baghovedet. I stedet er weekenden brugt på gennemlæsning og opsøgning af nyt og relevant materiale. Herudover er weekender blevet brugt på at kontrollere, gennemarbejde og forbedre delprodukter fra den forgangne uge. Dette er imidlertid svært at angive på gantt-kortet som aktiviteter. Se tidsplanen her:


efter

Allerede ved offentliggørelsen af projektet stod det klart, at det blev nødvendigt at implementere en indledende fælles aktivitet. Hvor vores tidligere projekter har været meget afgrænset emnemæssigt, var denne opgave ”kun” defineret ved et overemne og enkelte krav til det færdige resultat. Ergo var det nødvendigt fælles at afgrænse projektet samt vælge fokusområde. Implementeringen af denne aktivitet har medført, at vi hver især skulle arbejde lidt ekstra for at indhente de ekstra brugte timer.


På baggrund af vores fælles afgrænsning begyndte arbejdet med den mere virksomhedsøkonomiske del af projektet. Længden af disse aktiviteter blev forlænget en smule – dog ikke mere end beregnet i forbindelse udregningen af standartafvigelsen på de enkelte aktiviteter.


Tilknyttede ressourcer er ikke tilføjet på tidsplanen. Dette skyldes tekniske problemer med programmet Microsoft Project. I stedet for at tilknytte ressourcer til tidsplanen, har vi oplistet de valgte ”hovedansvarlige” for de forskellige overordnede dele af projektet:


hovedansvarlige

Skemaet skal forstås sådan, at den hovedansvarlige har stået for at indsamle og kordinere forløbet af delaktiviteterne inden for de angivne hovedområder. Alle fire gruppemedlemmer har altså været inde over samtlige aktiviteter – mens den hovedansvarlige har samlet sammen, samlet op og gennemtjekket resultatet i løbet af den næst kommende weekend i forhold til projektet.


Herudover er den kritiske vej ikke angivet. Dette skyldes at færdiggørelsen af vores ene aktivitet afhang af den delaktivitet før – vandfaldsmodel. Så vil man have angivet den kritiske vej, ville den gå gennem samtlige aktiviteter.



6.4 Bilag 4 - Ekspertvurdering og resultater


Til den gennemførte ekspertvurdering har vi stillet følgende spørgsmål og fået nedenstående retur. Før testen startede blev eksperterne bedt om at angive følgende og angav derfor:


Eksperters alder: 21, 39, 22, 24, 24, 23, 21


Internet browsere: Google Chrome og Firefox


Anvendt enhed og styresystemer: Bærbare computer med Windows og Mac styresystem


Herefter fandt eksperterne følgende fejl og mangler:


ekspertskema

Fejlene og manglerne er ”karaktergivet efter følgende skema:


alvor
heuristikker

6.5 Bilag 5 - Brugertest og resultater


Følgende opgaver blev udarbejdet til vores brugertest:


Opgave 1: (udføres inden testpersonen informeres om hjemmesidens formål og indhold)


Den ”yderste” forside vises, hvorefter testpersonen skal svare på følgende spørgsmål:


Hvad er det første du kommer til at tænke på, når du ser denne hjemmeside? Hvem tror du står bag siden? Hvad tror du formålet med hjemmesiden er?



Opgave 2: Find ønsket information (udføres efter testpersonen er informeret om sidens afsender)


Problemstilling: Anvende global og ”lokal” navigation til at lokalisere specifik information.


Opgavetekst: Du har fra din danseglade veninde Rikke hørt, at hun lige nu har bidraget med en guide til samba dans på hjemmesiden Karnevalsguiden.dk. Du besøger derfor hjemmesiden på jagt efter artiklen om Rikke.


Opgavens optimale trin: (2 muligheder)


1. Forside – der klikkes på aktuelt


2. Aktuelt – der klikkes på undersiden dans.


3. Dans – der klikkes på ’læs mere’ ved artiklen om Rikke.


4. Artiklen om Rikke vises.


1. Forside – der klikkes på aktuelt.


2. Aktuelt – artiklen om Rikke lokaliseres og der klikkes på ’læs mere her’.


Tidsramme: ”Eksperttid” er fra 2 til 3 klik.


Succes: Den besøgende får vist artiklen om Rikke.



Opgave 3: skelne mellem indhold i global og ”lokal” menu.


Problemstilling: Strukturering af global og ”lokal” menu.


Opgavetekst: På Karnevalsguiden.dk har du læst om karneval i Brasilien. Nu vil du gerne vide hvornår det finder sted.


Opgavens optimale trin:


1. Der klikkes på menupunktet kalender (der klikkes IKKE på menupunktet ’karnevaller)’.


Tidsramme: ”Eksperttid” er 1 klik.


Succes: Den besøgende klikket på menupunktet ’karneval’ relativt hurtigt uden at tøve og overveje menupunktet ’karnevaller’.



Opgave 4: Placering og effekt af banner (testpersonen udfører opgaven hvorefter hjemmesiden lukkes inden spørgsmålene stilles)


Problemstilling: Bliver testpersonen irriteret af placerede reklamebannere inde i en tekst og bliver han eller hun ubevist opmærksom på bannerets budskab?


Testpersonen bedes om at læse et udsnit af brødteksten på undersiden ’historie’. Udsnittet skal dække Tivolis banner. Herefter lukkes hjemmesiden, og testpersonen får spørgsmålet:


Bemærkede du reklame på hjemmesiden?


Succes: testpersonen lagde mærke til reklamen og kan svare på reklamens afsender og budskab.


Tillægsspørgsmål: synes du banneret matcher Karnevalsguiden.dk’s indhold, og fik du lyst til at klikke på det?



Ud fra brugertesten, som blev gennemført med to kvindelige testpersoner, altså 2 gange, kom det frem at testpersonerne ingen problemer havde med at afkode, at hjemmesiden blandt andet omhandler fest, cirkus, farver og karneval. Testpersonerne beskrev begge ud for forsiden, at de forventede, at siden var informerende og ikke mindst inspirerende.


Den ene testperson forventede herudover at få info om karnevaller, hvordan man kunne komme til dem og hvornår de var der. Også hvordan man kunne forberede sig. Herudover blev det ud fra titlerne på forsiden forventet, at der også var historiske detaljer at finde på siden. Testperson 2 blev særligt begejstret for logoet.


Umiddelbart var der ikke de store problemer med at anvende hverken den globale eller ”lokale” menu til at navigerer rundt med. Testpersonerne virkede på ingen tidspunkter tabt i strukturen. Og alle de forespurgte informationer blev fundet ved det mindst mulige antal klik Eneste hændelse som kunne indikerer en fremtidig udfordring var, at en testperson tøvede med at trykke på titlen ’kalender’ i et sekunds tid i opgave 3. Dette er dog usikkert at konkludere noget om på baggrund af kun 1 testpersons resultater.


Reklamationen på siden bemærkes af begge testpersoner. En er efterfølgende i stand til at forklare bannerets udseende og afsender – en anden husker ”kun”, at der var en reklame. Ergo virker reklamerne nogenlunde efter hensigten. Imidlertid beskriver den ene testperson dem som værende en anelse irriterende på trods af, at Tivolis tema passer godt med Karnevalsguiden.dk’s indhold og værdier.



6.6 Bilag 6 - Navigationsdiagram

På afleveringsdagen var hjemmesiden Karnevalsguiden.dk struktureret som angivet nedenfor. Den øverste række af sider, som forsiden linker til, udgør tilsammen en global menu:


navigation

6.7 Bilag 7 - Stylesheet.css dokumentation


Som dokumentation for hjemmesidens udseende og form på afleveringsdagen (den 20. december 2012), har vi i pdf-versionen af rapporten indsat hele det primære stylesheet fra hjemmesiden. Dette kan ses ved at højreklikke på hjemmesiden Karnevalsguiden.dk og herefter vælge 'vis sidens kildekode' eller 'vis kildekode' alt efter browser.

Til toppen af siden