Kapitel 1: Projekt
Dette indledende kapitel omhandler den overordnede struktur i denne rapport samt vores grundlæggende tilgang til projekt hjemmeside til virksomheden Karnevalsguiden. Herunder overvejelser i forbindelse med udvælgelse, håndtering og afgrænsning af kilder med mere.
Kapitlets indhold
1.1 Indledning - Karneval for alle pengene
1.5 Teori og metode Refleksion
1.6 Tidsplan og udviklingsmetode
1.7 Sikring af kvalitet/kvalitetsplan
1.1 Indledning - Karneval for alle pengene
Drømmen om et knald af en sommerlig og farverig fest med udklædte og sambadansende mennesker med øller gjorde i 2009, at Rio ifølge søgetjenesten Kelkoo toppede på listen af feriedestinationer, som danskerne ønskede at undersøge. Da Rio toppede som danskernes mest ønsket feriedestination, fandt verdens største karneval sted i netop Rio. Her lå prisen på flybilletterne på omkring 6000 kroner tur/retur1.
Efter at Kelkoo i 2009 offentliggjorde Rio som danskernes mest undersøgte rejsemål, tog finanskrisen for alvor til. Gruppen af samba- og ølglade danskere har måske ikke så mange penge til rådighed, som de tidligere vil have brugt på en tur til Rio og retur. Der findes heldigvis billigere alternativer.
80.000! Så mange danskere valgte tilbage i maj måned i år at drage til København og nyde Copenhagen Carnival med kolde øl, lune forårsgrader og masser af pailletter og letpåklædte sambadansende kvinder2. Et lignende karneval finder årligt sted i Aalborg, hvor sambaglade jyder også tilgodeses.
Kort sagt, der er altså karneval for alle pengene ligegyldigt om pengene er store eller små, eller om du er til en dansk sambafortolkning eller et udenlandsk bud fra sambaens hjemland.
Derfor har vi som gruppe valgt at udarbejde en hjemmeside for den tænkte kulturstøttede virksomhed - Karnevalsguiden. En virksomhed med en enkelt eller to deltidsansat samt støtte fra frivillige karnevalsentusiaster.
Med websitet ønsker vi at give virksomheden en platform, hvorfra den kan nå ud til interesserede danskere. Karnevalsguiden skal kunne nå ud med information om og inspiration om karnevaller i både indland og udland og til priser for både velhavere og ”fattige” studerende.
Dette leder hen til nedenstående problemformulering.
1 Poulsen (2009). Se punkt 1 på listen over anvendt litteratur.
2 Nyhedsbureauet Berlingske (2012). Se punkt 2 på listen over anvendt litteratur
1.2 Problemformulering
Følgende problemformulering danner baggrund for dette projekt:
Hvordan får man Karnevalsguiden.dk til at fremstå som et troværdigt og naturligt valg af informations- og inspirationskilde for karnevalsinteresserede danskere? Eksempelvis i forbindelse med rejser til ind- og udland.
For at kunne besvare ovenstående bedst muligt, har vi taget udgangspunkt i nedenstående arbejdsspørgsmål:
Hvilke muligheder har Karnevalsguiden som kulturstøttet virksomhed med deres hjemmeside Karnevalsguiden.dk?
Hvem er den/de potentielle modtagere af information og inspiration publiceret på Karnevalsguiden.dk?
På hvilken måde fremhæves Karnevalsguiden.dk’s realistiske muligheder og styrker design-, indholds- og strukturmæssigt, så besøgende får et godt og professionelt indtryk?
1.3 Afgrænsning
Vores valg af den fiktive virksomhed Karnevalsguiden har nødvendiggjort afgrænsninger. Afgrænsninger, som er resultatet af en række bevidste valg i forbindelse med udvælgelsen af teoretisk viden fra pensum, underbyggende nyhedsmateriale samt teknisk viden og kunnen.
Afgræsningerne er truffet på baggrund af, at projektgruppen består af 4 arbejdende medlemmer og projektperioden kun omfatter ca. 3,5 uger samt begrænsninger i rapportens omfang (tilgængelig både online og i pdf-format).
Begrænsningerne kommer bl.a. til udtryk ved, at vi som gruppe har prioriteret arbejdsopgaver indenfor vores pensum højere end eksempelvis økonomiske udregninger på Karnevalsguidens budget samt vurdering af deres reelle overlevelsesevne.
Vi har derfor ud fra vores eksisterende viden samt konsultation af enkelte eksterne rådgivere gjort en række antagelser omkring omfanget af indtægter og kulturstøtte samt udgifter i forbindelse med drift af virksomheden.
1.4 Kildekritik
På grund af projektets form, emne og tidsmæssige begrænsning, har vi været nødsaget til at indhente informationer om og fotografier fra flere karnevallers egne hjemmesider. Disse informationer og billeder er frembragt af karnevallerne selv, hvilket kan medfører, at disse er ret subjektive.
Dele af dette projekt er til dels begrundet med frit tilgængeligt nyhedsmateriale og statistik offentliggjort på danske nyhedssider. I den forbindelse er vi opmærksomme på, at nyhedsmedier kan have ændret på eller ikke er lykkedes i at gengive data eller holdninger fra de oprindelige kilder korrekt.
På baggrund af ovenstående har vi undervejs i arbejdet med projektet forsøgt at forholde os så kritisk som muligt til både de subjektive informationer direkte fra karnevallernes informationskilder samt de danske nyhedsmediers skildring af karnevalsinformationer.
1.5 Teori og metode
Som det første i projektperioden vil vi som gruppe ud fra de i indledningen refererede artikler fastlægge forhold vedrørende afsender, modtagere, interessenter samt hermed forbundne risici.
Endvidere vil vi for overskuelighedens og overblikkets skyld udarbejde en tidsplan i form af et gantt-kort med tilhørende ressource allokering og tilhørende kritisk vej og tredobbelt skøn.
På baggrund af ovenstående research og analyser vil vi belyse interne og eksterne forhold i og omkring Karnevalsguiden som kulturstøttet virksomhed. Dette ved brug af modellerne Porters Five Forces, Porters generiske strategier samt Porters værdikæde kombineret med aktuelle nyhedsartikler og statistik vedrørende danskernes forhold til karneval og rejser.
Resultaterne af arbejdet med de ovenfor angivne modeller bliver samlet behandlet i en SWOT-analyse. Resultaterne inddrages i det videre arbejde med den indholds- og designmæssige optimering af Karnevalsguiden.dk. i forhold til den/ de valgte modtagere. Modtagere som vi segmenterer ud fra primært alder.
Afslutningsvis vil vi på baggrund af projektet som helhed drage nogle samlede konklusioner i forhold til vores problemformulering som fremgår af afsnittet 1.2 Problemformulering.
1.6 Tidsplan og udviklingsmetode
For at undgå unødvendige afstikkere i projektforløbet samt at kunne ”nå i mål” til tiden, har vi valgt at udarbejde en tidsplan i form af et gantt-kort. Aktiviteterne og deres rækkefølge er bestemt på baggrund af projektkrav samt erfaringer fra 2. semesters eksamensprojekt. Vi har i forbindelse med dette projekt nedbrudt en række af aktiviteterne i mindre dele vha. en såkaldt Work Breakdown Structure, hvilket fremgår af vores gantt-kort på bilag 2.
Længden af de respektive aktiviteter er beregnet vha. reglen om det tredobbelte skøn. Udregningerne fremgår af bilag 1. Herudover har vi gjort os en række overvejelser i forbindelse med kvalitetssikring af delprodukter. Disse overvejelser fremgår af afsnit 1.7 Sikring af kvalitet/kvalitetsplan.
Undervejs i projektet har vores tidsplan imidlertid gennemgået en række ændringer. Disse ændringer har tilsammen gjort, at tidsplanen er rykket en smule. Dette havde vi forudset, hvorfor vi i vores første tidsplan indregnede en afsluttende buffer på et par dage, så vi havde lidt ekstra tid at give af. Ergo kom de små ændringer ikke til at afgøre, om projektet kunne afleveres til tiden. Den korrigerede tidsplan med tilknyttede ressourcer og forklaring på den kritiske vej ses på bilag 3.
For både den oprindelige og den reviderede tidsplan gælder, at gantt-kortenes udseende godt kunne tyde på, at vi på forhånd har lagt os fast på vandfaldsmodellen som udviklingsmetode. Dette harmonerer ikke så godt med, at vi på forhånd ikke har kendt hverken omfang eller udseende af Karnevalsguiden.dk. Netop derfor har vi ikke kunne designe og kode os direkte mod et specifikt resultat.
En anden indikator for, at vi ikke har valgt vandfaldsmodellen som udviklingsmetode er, at vi undervejs i projektet har foretaget flere undersøgelser af hjemmesidens brugervenlighed. Undersøgelser som har kastet resultater af sig, som vi senere har valgt at reagerer ud fra og derfor ændre detaljer på siden.
Ovenstående matcher vores indledende ide om at anvende prototyping som primære udviklingsmetode. Dog med inddragelse af de hyppige gruppemøder kendt for udviklingsmetoden SCRUM. Dette som en form for sikkerhed for, at vi alle fire 24 timer i døgnet er klar over, hvad vi hver især foretager os i forbindelse med netop dette projekt.
Denne kombination af udviklingsmetoder har været gennemgående hele vejen gennem projektet. Processen har vi for overskuelighedens skyld forsøgt at illustrerer ved den nedenfor viste figur:
Da forløbet har udfoldet sig på denne måde, har forløbet som helhed været en kritisk vej. Den ene aktivitet har afhængt af den anden.
1.7 Sikring af kvalitet/kvalitetsplan
Ved projektstart var vi som gruppe klar over, at der var en række standarder, krav om man vil, som vores endelige produkter skal kunne leve op til. Kravene er defineret af opgaveformuleringen i kombination med de forventninger og mål vi som gruppe selv har for projektet.
Disse krav omhandler både denne rapport, Karnevalsguiden.dk samt eksamen i januar 2013.
For at vi som gruppe ikke står med produkter som ikke lever op til alle krav hen mod afleveringsdatoen, har vi valgt at gennemfører kvalitetskontrol. Dette fremgår af både vores teoretiske og tilpassede tidsplan.
Kvalitetskontrollen kommer til udtryk ved en række værktøjer, som vi har valgt at inddrage undervejs i projektforløbet. Man kan sige, at vi har konverteret anvendelsen af disse værktøjer til aktiviteter i vores tidsplan. Af anvendte værktøjer kan nævnes:
1. Mailkorrespondancer og samtaler af vejledende karakter med eksterne rådgivere (undervisere).
2. Gennemførelse af og handling på baggrund af usability tests.
3. Udleverede tjeklister for gennemførelse af usability samt krav til hjemmeside og rapport.
4. Afsluttende validering af hjemmesiden som helhed.
De kvalitetssikrende aktiviteter/tiltag er hovedsageligt placeret sidst i hver fase af vores tidsplan. Aktiviteterne har været en form for afslutning på/godkendelse af hver fase. Dette som en sikkerhed for, at vi ikke har bygget videre på et gennemhullet eller ufærdigt fundament. Ligeledes er dette tiltag tidsbesparende, idet processen er med til at opdage fejl hurtigt, hvorfor der så skal bruges mindre tid på at rette dem, end hvis man byggede videre.